Litterære perioder
Flammen og Citronen
Winter er en autoriseret domstol, fordi han selv bestemmer hvad han har lavet og ikke har lavet.
Drengene fra Skt. Petri og Flammen og Citronen er meget sammenlignet med hinanden, da de begge laver sabotage og ting der ender med at komme helt ud i de livsfarlige ting.
Berettermodellen:
Anslaget:
Begynderstemmen og sort/hvid billeder af krig. Der er en rolig stemme der forklare de små detaljer om hvad der sker i Danmark. Der er sort/hvid billeder og videoer af krigen, af mennesker der skyder.
Præsentation:
Hovedpersonen er Flammen. Det foregår under 2. Verdenskrig, det er en krig mellem tyskerne og danskerne. Det foregår meget i en café og i Fammens kælder. De øve træner
Uddybning:
Forklaringen står længere nede på siden. Der har jeg lidt personkarakterstik.
Point Of No Resturn:
Når Flammen møder hende der Ketty Selmer-Sjöberg, kan han slet ikke komme tilbage i tiden. Nu er han gået i gang, han kan ikke komme tilbage nu.
Konfliktoptrapning:
Konfliktløsning:
Udtoning:
Det er når de vælger at give op, de går direkte i døden. Tyskerne står uden for begges (Citronen og Flammen) døre. Så Flammen tager en pille og begår selvmord, fordi han ved at ligemeget hvad ville han dø. Citronen gør modstand på hospitalet hvor han bliver påskudt, han vælger dermed også at gå i døden, han går uden for sin dør og bliver skudt ihjel.
Flammen:
Flammen (1921-1944) hed rigtigt Bent Faurschou-Hviid.
Han startede som sabotør i Nordsjælland, men endte med at jage stikkere i København.
Han blev kendt som en koldblodig mesterskytte i modstandsgruppen Holger Danske – og var det besatte Danmarks mest eftersøgte person. Stikkernes værste fjende.
Flammen var med til sin første Sabotage i efteråret 1943, og i det næste år gennemførte han adskillige drab på tyskernes danske hjælpere.
Han blev kendt for altid at ramme plet med sin pistol, og allerede under besættelsen spredtes rygtet om den frygtløse, unge modstandsmand.
Hans baggrund:
Flammen (Ben) kom oprindeligt fra Nordsjælland, hvor hans familie ejede et hotel. Under et studieophold i 1930´erne oplevede han Hitlers Tyskland på nært hold og lærte en gruppe anti-nazister af kende. Det gjorde ham til en stærk modstander af både Hitlers styre og den nazistiske ideologi.
Citronen:
Citronen (1910-1944) hed rigtigt Jørgen Haagen Schmith.Han var altmuligmand i modstandsbevægelsen.
Han lavede både sabotager og likvideringer – og hjalp danske flygtninge til Sverige. I modstandsgruppen Holger Danske blev han nær ven med Flammen, Bent Faurschou-Hviid.
Da Danmark blev besat i 1940, var han arbejder og familiefar. Men i de næste fire år forvandlede Jørgen Haagen Schmith sig til en rutineret modstandsmand, der hjalp flygtninge og udførte sabotager og drab på danskere, der var mistænkt for at hjælpe besættelsesmagten.
Alene om at sabotere i starten:
Op til krigen havde Jørgen Haagen Schmith både været isenkræmmer og ansat i en teatersal. For at skaffe penge til sin familie fik han dog arbejde på Citröen-fabrikken i Københavns Sydhavn i 1942. Her begyndte han på egen hånd at ødelægge de tyske biler, virksomheden reparerede. Han var derfor allerede i gang med sin egen kamp mod besættelsesmagten, da han i foråret 1943 tilfældigt mødte en gruppe modstandsfolk i en radioforretning. De fik hurtigt tillid til Haagen Schmitht - og gjorde ham til medlem af den modstandsgruppe, der senere fik navnet Holger Danske.