Litterære perioder
Kopierne
Resumé:
Jonas er en teenager, der interesserer sig for fodbold… og Maria.
Men efter han havde spillet sit livs bedst fodboldkamp, som hans forældre for første gang ikke var med til, var det ikke det værste. For blot kom de ikke, men Jonas fandt ud af han er en kopi, som har udfyldt rollen som kopi for Jonas A. Andersen mens han var syg. For at undslippe kopifangernes deaktivering, flygter han ud i skoven, hvor han slår sig sammen Ian og dette er kun begyndelsen.
Da de en dag tager ind til byen, hvilket er meget risikabelt møder de en tredje kopi, Ronnie.
Han slutter sig til dem og de lever videre på flugt for kopifangerne.
Ronnie er den første i bogen som ’’dør’’ af en slem forkølelse. Jonas og Ian fortsætter uden Ronnie og kort tid efter bliver Ians ben rigtig slemt og hans mister derfor evnen til, at kunne gå på det. Jonas slider med lejren og skal på trods af hans skræk for mørke og skoven, gå på jagt efter dyr som de kan spise til aftensmad. Jonas får bygget en båre til Ian og trækker ham efter ham, så de kan flygte længere væk. Det går dog utrolig langsomt og det tager alle kræfter fra Jonas. Ian vælger til sidst i bogen, at tage hans eget ’’liv’’ ved, at hoppe ud fra en klippe.
Jonas ender ved skibet som Ian altid havde talt om. Deres mål. Jonas når til målet.
Personkarakteristik:
Ydre;
Ian; lyst hår, pandehår, blå øjne,
Jonas; blondt hår,
Ronnie; Mørkt sort krøllet hår, spinkelt bygget,
Maria; Sort hår, sorte øjne, hvide tænder
Indre;
Ian; Forældrerollen, virker meget voksen (i forhold til de to andre), modig,
Jonas; følsom, bange, modig, fysisk og psykisk stærk, eftertænksom, omsorgsfuld,
Ronnie; barnlig, sørger for at have det sjovt hele tiden (er lidt den humoristiske i gruppen),
Maria; Der bliver ikke fortalt noget indre om Maria, men man læser informationer som at hun har et forhold til Jonas
Udvikling;
Jonas er personen som i hvert fald træder mest frem som person som ændrer sig.
Ian har haft ’’forældrerollen’’ i deres venskab, men da Ronnie dør og Ian bliver syg er Jonas nød til, at skulle styre alt, skaffe mad og holde gang i deres lejr. Da de bevæger sig i dagen, bærer Jonas Ian rundt på en båre.
Så Jonas gik fra, at være den der overklassedreng som spiller fodbold og har den søde pige, til at skulle ændre sig til at skulle tage ansvar for ham selv og Ian.
Der lægges lige meget vægt på både indre og ydre egenskaber. Det indre læses jo mellem teksten og er til tider både let og svært, at finde. Dog efter du har læst bogen, står det mere klart med hentyd til indre karakteristik (holdninger, meninger osv.)
Genre-træk:
Det er en generations roman, fordi man har stor fokus på Jonas, Ian og Ronnie der er på flugt fra alt, KBerne, de vilde dyr, sine forældre, alt. Jonas fortæller hver eneste detalje om hvad de laver, tid, miljøet de omgiver sig i, hvad Jonas og de andre to drenge oplever. Og alligevel oplever Jonas ikke at blive voksen, men man følger ham til han dør. Man får en detaljering igennem hele hans liv. Derfor er det en generationsmodel
”Vi skiftedes til at bære ham. Så blev han for dårlig til at blive båret. For første gang blev vi mere end en nat på det samme sted. Vi blev der i tre dage. Jeg kunne se de første blade falde af træerne. Det var koldt om morgen. Ronnie hverken spiste eller drak, og han trak vejret hivende og uregelmæssigt. Han sov det meste af tiden. Vågnede op, talte i vildelse et øjeblik, og døsede så hen igen. Til sidst kom ordene bare som lave hvæs ud af hans mund. Mor. Harry. Løb. Far. Skib. Ronnie lå bleg med lukkede øjne”
Miljø karakteristik:
Det fysiske miljø:
Bogen foregår størstedelen af tiden i skoven. Skoven er en stor skov, der strækker sig over mange kilometer. (Side 26, linje 18-20) ”Vi gik, og vi gik. Skoven var stor og tæt. Trækronerne bredde og mørkegrønne, jorden dækket af budskabs, planter og mos. ”Når det er varmt er det nemt at finde føde i skoven. Der er både svampe, bær og dyr, men når det bliver koldt forsvinder dyrene, nogle dør af kulde, andre flygter syd på (Side 188, linje 19-22) ”Hver dag firsøgte jeg at jage. Det gjorder jeg også i går. Igen uden held. Skoven var som tømt for dyr. ”Bærene og svampene forsvinder også, da det er for koldt til at de kan gro. Skoven er også nogle steder fyldt med vildsvin, men de forsvinder også da det bliver koldt. Så er der også KB’erne. De er i udkanten af skoven, men går ikke for langt ind. (Side 27, linje 7-9) ” Hvis man ikke kom langt nok ind i skoven, var der KB’erne, men hvis man kom for langt ind, ventede de store vildsvin.”
Skoven består også små bjerge, som de kommer til i slutningen af bogen. Det bjerg de kommer til er højt nok til at det bliver koldere, jo højere op man kommer. Vores kendskab til skoven starter, ved Jonas’ tidligere hjem. Her flygter han ind i skoven, og selvom de resten af bogen hele tiden går i samme retning, fortsætter skoven. Den stopper kan da han kommer til stranden. De er også flere gange kommet til byer. Skovbrynet har alle gange ligget tæt på byerne, ligesom den også gjorder ved Jonas’ tidligere hjem. Byerne er meget normale, og meget som alle andre byer. Der er huse, der er butikker og der er shopping-centre. (Side 38, linje 29-30) ” Ud af forretningerne! Ned ad rulletrapperne! Ud af centeret! Ned ad gaden!”
Det sociale miljø:
De vigtigste personer i bogen er Jonas, Ian og Ronnie. Der er også Jonas’ tidligere familie, som har en stor betydning. Det er svært at sige hvordan hans tidligere families sociale status er, da man ikke høre så meget om det. Men de bor i et hus og Jonas går til fodbold, hvilket jo koster lidt, derfor vil jeg gætte på at familien har en gennemsnitligt social status. Hovedpersonerne har slet ikke nogen økonomi, de har ingen penge, og ejer nærmest ingen ting. De har nogle rygsække, soveposer og få andre ting. Mad får de enten ved at stjæle det fra butikker i byerne, eller ved at samle bær og svampe i skoven og gå på jagt. (Side 63, linje 3-5) ”Vi har haft en stor sodavand tilbage, som vi havde gået og gemt på. Det var det sidste, vi havde fra byerne. Vi delte den i aftes ved at lade den gå på omgang. ”De forsyninger de har, er også noget som de har stjålet, eller selv lavet i skoven.
Det psykiske miljø:
Det er ikke et godt miljø at være i. Jonas, Ian og Ronnie er slet ikke velkomne i den virkelige verden, og det er svært for dem at leve i skoven. Det psykiske miljø de lever i, i skoven, er egentlig meget godt, de har det godt med hinanden og har også nogle hyggelige aftner en gang imellem, men der er hele tiden frygten. De er hele tiden bange og de kan ikke gå en dag uden at tænke på at de er kopier, og derfor ikke er en del af det virkelige samfund. Det virkelige samfund er heller ikke godt. Dem der er en del af samfundet er bange for kopierne og vil have dem skaffet af vejen. (Side 101, linje 1-2) ”I dag så jeg en pige dø. En kopi bliver deaktiveret på åben gade. ”Hvis kopierne er inde i byerne frygter de hele tiden at blive fanget eller destrueret, så derfor ar det heller ikke rart for dem når de kommer ud i det virkelige miljø. (Side 33, linje 14-17) ”Jeg stod på gadehjørnet og forsøgte at se ud som en helt almindelig dreng. En, der hørte hjemme her. En, der bare hang ud. Alligevel følte jeg, at alle forbipasserende gloede efter mig. Så mistænksomt på mig. ”Det psykiske miljø fra før Jonas finder ud af at han er en kopi, er godt. Han er en del af samfundet, en del af fællesskabet. Han går til fodbold og i skole og har det godt begge steder. (Side 8, linje 20-21) ”Jeg fik ros af alle. Træneren, medspillere og modspillere, selv dommeren roste mig. ”
Fortolkning:
"Have you ever seen a one-legged man trying to dance his way free?
Have you ever seen a one-legged man, then you've seen me.”
- BRUCE SPRINGSTEEN
Hvis du var syg, alvorligt syg. Og muligheden for at blive rask eksisterede, men det ville tage flere år. Betingelsen var, at imens du var væk, ville der istedet blive indsat en kopi af dig. Ville du så gøre det?
I historien møder vi Jonas, Ian og Ronni. De er alle kopier. Helt systematisk skal kopier deaktiveres af KBerne, når deres menneske sættes tilbage i deres eget liv, men der er et problem. Vores hovedperson lykkes at flygte fra KBerne, hvor han herefter møder Ian og Ronni. Sammen kommer de tre venner på deres livs rejse, i jagten på et skib ved havet. Og med KBerne i hælene 24/7, er det en nærmest umulig opgave.
Jeg startede med ovenstående citat. Dette gjorde bogen også, men spørgsmålet er hvad menes der med det? Da jeg havde læst bogen færdig var jeg sikker. Det var ikke hentydning til at nu skulle jeg læse om et benede mænd, men snare et individ. Et individ som blev udfordret på en så kraftig måde, at ligesom at danse på et ben er umuligt, ville udfordringen være en umulig gerning for dette individ. Indfinde sig med kendskabet til ens liv. Et liv som endda per definition ikke er ”Dit”, er en umulig opgave, når du som en efterfølge skal deaktiveres, bliver det ikke nærmere tværtimod. Du bliver stillet et umuligt krav. Et valg. Skal jeg give op eller skal jeg kæmpe videre? Ret og sagt umuligt, men dog et valg. Det er lige præcis dette jeg tror at ovenstående citat hentyder til i denne forbindelse.
Roman ligger op til en debat. Da hensigten ikke er at sætte fokus på kopierne, men selve problematikken med at kopier mennesker. Sender vores roman et stærkt budskab. Vores roman har valgt side, men stiller vores læser et valg. Vi får information fra begge sider. Dog mest fra kopiernes. Jeg tror at det skyldes, at vores forfatter vil vise os en sidde af det spørgsmålet vi får stillet. Hvordan er det at være en kopi, hvad ligger der i det? I bogen bliver problemet endda taget op til debat i samfundet, vores forfatter vil tage det op til debat, med os som læser og give et fokus som vi normalt ikke ville se. Jeg tror at det er lige præcis dette vores forfatter brænder med som budskab. Et spørgsmål om individet og vores frie valg, men også konsekvenserne af dem.
Så skal vi have muligheden for at blive kopieret, eller skal vi ikke? Og i så fald, skal kopier så have rettigheder, eller bare blive deaktiveret?
Vores forfatter ønsker at vi som læser prøver at sætte os ind i kopiens liv og hvordan det ville føles at blive kopieret, psykisk.
Kompositionsmodeller:
Jeg mener at det er KOSMOS-KAOS-KOSMOS fordi Jonas startede ud som en helt normal dreng, eller det troede han i hvert fald. Indtil at han finder ud af at han er en kopi af den rigtige Jonas A. Andersen. Underlige mænd kaldet for KBere jager Jonas og hans to nye venner, Ian og Ronni. Herfra starter hans lange rejse, i fællesskab med hans to nye venner på at få deres liv tilbage.
1. KOSMOS er når han går hjem fra sit livs bedste fodboldkamp, til visheden om at hans mor og far står lige på trapperne og venter på at deres Jonas kommer hjem.
KAOS er når han finder ud af at der er noget galt. Hans mor og far sidder hjemme sammen med en anden dreng. En dreng der helt tilfældig vis ligner han på en prik.
Han kommer hjem til to mænd med underlige dragter på og stave de kan deaktivere kopier med.
2. Kosmos er at ham og hans nye venner forsøger og kæmper sig igennem blod, tårer, sved, ild og vand for deres mål om at komme hjem. De oplever så meget, men kæmper for at få sit gamle liv tilbage, fordi håbet om at få sit liv tilbage, at alt bare har været en misforståelse og det nok skal blive som før ligger så dybt i, specielt Jonas. Og det er ligge præcis dette han bruger som drivkraft.
Fx:
”Jeg ved, hvad det er. Ian vil ikke opgive håbet om, at vi skal komme tilbage til vores byer. Vores skoler. Vores hjem. Nogle aftner holder han først op, når vi nægter at svare på mere”
Komposition:
Fortalt tid og fortæller tid.
Romanen kopierne er fortalt over en periode fra august til sidst vinter.
Vores roman tager udgangspunkt i den ny moderne tid. Dette for vi ikke at vide direkte, men vi ved ud fra, at vores roman afspejler vores samfund, at vi ikke er tilbage i stenalderen hvor der var hverken elektricitet, teknologi m.m.
Tværtimod kunne jeg forestille mig et mere ny moderne samfund, måske 15, 20 år ud i fremtiden. På det tidspunkt kunne jeg forestille vores samfund udviklet nok til, at kunne kopier mennesker.
Indledning og slutning
I indledningen bliver vi kastet direkte ind i romanen efter at have læst det første stykke tekst som er en smagsprøve på romanen.
”Have you ever seen a one-legged man trying to dance his way free?
Have you ever seen a one-legged man, then you’ve seen me.“
Vores historie starter med en kort præsentation af vores hovedperson Jonas A. Andersen, hvorefter at vi bliver kastet ud i hans konflikt og herefter møder han hen ad vejen to andre kopier. Langsomt bliver vi introduceret og stille og roligt danner vi os et overblik over hele den problematik der ligger i roman og vores hovedpersons liv.
Vores romans slutning er ufattelig åben. Den kan tage udgangspunkt i to ting. Først, kan den tage udgangspunkt i Jonas nå til skibet. Han når at opfylde som eneste mand, de tre drenges ønske, deres mål. eller anden, Jonas fortæller alt dette til Ian, i hans sidste time, øjeblikket før at han hopper ud over klippen og får fred.
Kronologisk/lineært forløb
Romanen har et kronologisk forløb, tingene der sker i romanen bliver præsenteret efter hånden som de sker.
Flashback
I romanen støder vi på en del flashbacks. Flashbacks hvor Jonas fortæller om de oplevelser og glade stunder han har haft med sin ”familie”. Han fortæller om en dames fødselsdag hans ”mors” fødselsdag. Ian der fortæller om oplevelser han har oplevet med sin ”familie”.
Flashforward:
I historien bliver der op til flere gange brugt flashforward. bl.a. i forbindelse med deres drømme om skibet, der bare venter på de tre drenge og specielt da Jonas i slutningen af historien fortæller Ian om at de fiktivt nu har nået skibet. Det bruges også når de skal forestille sig selv og fremtiden. Fremtids drømme. Som da de forslog at gå til medierne og få indført rettigheder for kopier.
Fortæller og synsvinkel
Historien har en indre synsvinkels jeg fortæller. Det er en jeg fortæller, i det at når man læser den lyder det som om at det er Jonas selv der fortæller os historien. Det at den har en indre synsvinkel vil sige at vi kun ved det samme som Jonas ved, men også at vi ved alt om hvad han føler og tænker. Disse to ting sammen, går at man virkelig kan relatere til personen, og virkelig kan leve sig ind i det. Man føler at det er en selv der er der og at det er en selv alle tingene sker for. Som om det er ens egne tanker man er i gang med at læse. Når man har sådanne en fortæller og synsvinkel, har forfatteren skulle være god til at skrive sådanne så næsten alle mennesker kan føle sig som Jonas, han behøver ikke minde om alle mennesker, og man behøver ikke være ligesom ham for at man kan indleve sig i bogen, men han skal have en personlighed, som alle synes om og kan relatere til. De følelser han får på bestemte tidspunkter, skal læserne gerne tænke at de også selv ville få hvis disse ting skete. Og hvis ikke, så skal læserne i hvert fald, kunne forstå hvorfor han for sådanne følelser. Denne opgave synes jeg at forfatteren klare på en rigtig god måde. Under hele bogen føler man sig som en del af historien, og som en del af Jonas. (Side 48, linje 1-4) ”Jeg kan huske, at jeg var ude at fiske med den mand, der var min far. Jeg har ikke været særlig gammel, for jeg kunne sidde mellem benene på ham med nakken lænet mod hans bryst. Vi holdt om fiskestangen samtidig med begge hænder. ”I dette uddrag føler man virkelig at det er ens eget minde der bliver skrevet om, man føler at man selv har været på denne fiske tur. Sådanne føler man igennem hele bogen, hvilket gør den rigtig spænende, fordi man føler at man selv er der og at alle tingene sker for en selv.
Jesper Wung-Sung har i starten af historien benyttet sig af forfatterkommentarer. Dette er hvis der er nogle tidspunkter hvor forfatteren henvender sig direkte til læseren. (Side 7, linje 10-11) ”Kender du den der følelse: aldrig har jeg været så meget MIG! Så hel. Så rigtig. Gør du? ”Her henvender forfatteren sig direkte til læseren, hvilket gør at man kommer til at tænke over spørgsmålet, kender jeg denne følelse. På denne måde skaber forfatteren en forbindelse mellem bogen og læseren, fordi hvis du kender følelsen, kan du relatere til det der sker i bogen. Det at Jesper Wung-Sung kun har benyttet sig af dette i starten ser jeg som en god ting. Han bygger en bro, så man hurtigt føler at man kan relatere til historien, og da broen er bygget, lader han fortæller synsvinklen klare resten. Hvis der er for mange forfatterkommentarer i en tekst, føler man sig ikke som en del af historien. Man føler at man står uden for og ser på, også er historien lige pludselig ikke specielt interessant, derfor synes jeg det er en god løsning som Jesper Wung-Sung har benyttet sig af.
Man kan måske tro at Jesper Wung-Sung har lavet en lidt upålidelig fortæller, i det at Jonas ikke tror på at han er en kopi, men dette er ikke en upålidelig fortæller, det er Jonas’ tanker. Han tror ikke på at han er en kopi, og derfor er det, det vi læser. Men det er ikke fortælleren der er upålidelig, det er Jonas’ der på sin hvis er det. (Side 24, linje 11-14)
Han spurgte: "Så du ham?"
"Hvem?"
"Den rigtige Jonas A. Andersen."
"Men det er jo mig!"
Forfatteren benytter sig også af en anden metode. Den går ud på, at jo mere Jonas glemmer, jo mere ”glemmer” forfatteren også selv. Efterhånden som Jonas begynder at glemme, undlader forfatteren fx at gøre opmærksom på direkte tale. Forfatteren undlader flere og flere ting, i takt med at Jonas glemmer mere og mere. Det her giver en ekstrem god effekt. Læseren kan fornemme at der er noget galt, at noget ikke er som det skal være, men da det er små ting der bliver lavet om på er det ikke noget læseren tænker nærmere over. Til sidst i bogen kan Jonas ikke rigtig huske noget og han tænker ikke normalt længere, her har Jesper Wung-Sung valgt at skrive mindre og mindre på siderne. Han gør at man kun får brudstykker af det der sker, og det gør man fordi at det også kun er brudstykker som Jonas selv opfatter. Man føler igen at man selv er Jonas og at man er begyndt at opfatte mindre og mindre. Man kan ikke huske noget længere og man tænker ikke klart længere. Denne metode synes jeg er rigtig god, og jeg synes at Jesper Wung-Sung har benyttet den på en rigtig god måde.
Perspektivering:
Bogen Kopierne stiller spørgsmålet, er det okay at blive kopieret?
Jeg tror svaret ville være meget forskelligt Alt afhængig af hvem der blev spurgt. Dog er der så mange kontraster alligevel. Vi kan trække paralleller til vores problemstilling, indvandre.
Jonas, Ian og Ronni er på flugt fra KBerne, fordi deres menneske er blevet sat ind i deres eget liv igen, så de skal deaktiveres.
Det skaber i bogen en stor samfundsmæssig diskussion om kopiering af mennesker overhovedet skulle være tilladt, men vi kan sammenligne problemstilling kopier med indvandre debatten på den måde, om de overhovedet er velkomne, er de andet end et samfundsmæssigt problem og en belastning for samfundet?
Burde kopierne have rettigheder? Alt sammen gode spørgsmål, men hvad er de forskellige positive og negative aspekters grundlag. Hvad er de bygget op om og hvad er de bygget op på?
Hvis vi skal sætte vores roman i perspektiv, ville intet ringere end vores samfundsdebat om ”Indvandre” passe. Vores debat er jo faktisk global, for overalt i hele verden modtager landene jo indvandre og alle landene spørger jo altid sig selv, Vil vi have dem? Svaret er som udgangspunkt, Nej! Dog rent diplomatisk handler det om at påtage sig et ansvar at tage et valg og bidrage til samfundet. Vi kan sige det samme om kopierne, det er rent diplomatisk og et tilvalg som har konsekvenser.
Men hvad vægter vi vigtigst. Et velfærds samfund, der i fremtiden kan behandle uhelbredelige sygdomme eller et velfærds samfund, hvor vi helt systematisk accepterer at uhelbredelige sygdomme, altså bare er uhelbredelige.